”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn” er den første bog, jeg har set, der kan give én værktøjer til at komme igennem den hårde ventetid mod ønskebarnet. Det, synes jeg, er fantastisk. De fleste (især kvinder) jeg kender, som har været igennem et fertilitetsforløb og en efterfølgende ventetid for at adoptere, oplever det som en rigtig hård psykisk tid, hvor det er godt at kunne få hjælp til at tackle udfordringerne, så man er klar til sit barn.
Jeg synes bogen byder på mange gode redskaber og øvelser. Det er godt at blive husket på ikke at sætte sig selv i offerrollen og ikke mindst at man skal tage styringen over sit eget liv. [Læs mere]
I bogen er der mange gode historier med forfatterens egne oplevelser og tanker. Det, synes jeg, er rigtig godt, da det er rart at læse om andre der har/har haft de samme tanker og følelser som én selv. Man bliver “tvunget” til at tænke over sit liv og sine reaktionsmønstre ved at lave øvelserne.
Mens jeg læste bogen, prøvede jeg at tænke tilbage på dengang jeg selv ventede. Jeg må indrømme, at jeg var én af dem der virkelig var hårdt ramt, og jeg blev gang på gang nedlagt af stress. Jeg havde meget svært ved at være i en situation hvor jeg følte, at andre styrede mit liv. Havde jeg læst bogen dengang, havde jeg måske kunnet ændre nogle ting, før jeg kørte helt af sporet, f.eks. kunne jeg have forsøgt at ændre alle de udenomsting, der lod sig ændre og slutte mere fred med situationen. Det tror jeg, bogen kunne have hjulpet mig til.
Selvom mit eget liv i dag ikke drejer sig om vejen mod drømmebarnet, og ventetiden efterhånden ligger nogle år tilbage, så synes jeg at bogen gav mig flere ting at tænke over. Blandt andet blev jeg virkelig husket på at tage kontrol over mit liv. En ting som vi nok alle sammen kan have gavn af at blive husket på engang imellem.
Det har været en fornøjelse at læse “Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn”. Opbygningen af denne selvhjælpsbog har den dejligt befriende tilgang, at man blot kan læse hele bogen uden krav om stop. Bogen giver en autentisk nærhed med ventetidens udfordringer samtidig med, at den giver læseren viden og værktøjer, man efterfølgende kan fordybe sig i, med henblik på at håndtere de mest aktuelle problemstillinger, læseren selv måtte opleve at stå med.
Efter få siders læsning får man en klar fornemmelse af, at man som kommende adoptant ikke er alene, og det er måske det væsentligste budskab. Dernæst giver bogen længe ventede værktøjer. Det værste, vi som mennesker kan opleve, er at føle os afmægtige, og her viser Liselotte Vejborg handlemuligheder og en vej at gå.
Jeg er ikke i tvivl om, at bogen vil kunne hjælpe mange kommende adoptanter til at øge deres mentale robusthed i forhold til at varetage forældreopgaven. Dette vil ikke mindst komme de børn til gavn, som venter på en mor og en far. Børn der har brug for forældre, der både kan holde hovedet koldt og hjertet varmt – en tilgang denne bog rummer til fulde.
’Altings mening’ har altid været tanken om, at jeg en dag skulle have familie og børn. Jeg er nu knap 40 år og i fertilitetsbehandling på andet år. Behandlingen og usikkerheden er hård kost for mig, og jeg prøver på forskellig vis at hjælpe mig selv.
”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn” er et skønt positivt pust; Ny ilt til en træt krop og et træt sind. Der strømmer en næsten fysisk mærkbar livskraft gennem bogen. Og kommunikationen er krystalklar.
Jeg har kunnet tage mange af bogens opfordringer og tanker til mig. F.eks. gjorde det mig godt at tænke over hvad mine værdier er. Det mindede mig om, at jeg har andre værdier end ’en familie’, selv om de havde gemt sig godt. Og det mindede mig om at holde jordforbindelsen, én af mine værdier, i stedet for at gå i panik. Det er selvsagt svært, men lidt nemmere at stile efter, igen og igen, når man først har fået det defineret som en værdi.
Jeg kan også godt lide tanken om at bruge behovet for kontrol på en gavnlig måde. Midt i al den uforudsigelighed der kendetegner et fertilitets- (eller adoptions-)projekt, kan der faktisk sættes ind med en slags styring.
Bogen sætter også fokus på at afhjælpe afmagtsfølelsen ved at sætte dagsordenen dér, hvor man kan, og den giver håndgribelige råd. Man kan f.eks. lære at være mere strategisk i forhold til sin kommunikation (hvad siger man til hvem og hvornår), og man kan lære at gennemskue sine tanker og beslutte sig for, hvor meget man vil viderefortolke på beskederne i det der i bogen så rammende betegnes ’bekymringsindbakken’.
Ta’ et køligt dyk. Det hjælper!
Min mand og jeg var igennem 5 års fertilitetsbehandling, og vi nåede at strejfe tanken om adoption, inden vi blev gravide.
For mig var vores fertilitetsforløb noget af en rutsjebane, og det tror jeg, det er for mange, uanset om det handler om adoption eller om fertilitetsbehandling. Jeg tror, at det kunne have givet mig mere ro i hovedet, mere klarhed og overskud, hvis jeg havde læst ”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn” inden vores forløb, og det gælder nok også for min mand, for når man er to i et forhold, er man også to til at få et barn.
Blandt andet var det virkelig en øjenåbner for os at arbejde med vores værdier, for hvad et barn betyder for mig, er ikke nødvendigvis det samme for min mand, og ej heller de tanker vi gør os omkring det. Ved at arbejde med værdier, får vi mulighed for at forstå hinandens tanker og reaktioner bedre.
Jeg er også meget begejstret for de opgaver, der handlede om offerkåben, om det med at skabe åndehuller, og om døre, der lukkes og åbnes. Sidstnævnte får én til at fokusere på det positive og giver en fornyet drivkraft.
Jeg ser både opgaver og bog som en oplagt mulighed for at tage en god snak med sin partner om tanker, overvejelser og planer for fremtiden. Hvad er forventningerne til hinanden, og hvad gør man, hvis det at blive forældre ikke lykkes ved første, andet eller tredje forsøg? Jeg tror faktisk, at det vil være supergodt at lave øvelserne sammen som par. Ved at man – enten efter at have læst bogen eller samtidig med, at man læser den – har nogle konkrete opgaver at arbejde med, får man mulighed for at gennemtænke det hele endnu en gang og endnu dybere, fordi man får det ned på skrift. Det giver virkelig stof til eftertanke.
Opgaverne er også medvirkende til, at man kan se fremad. At man kan se lyst på fremtiden og bevare det positive tankesæt. Og det er vigtigt, for hold nu kæft hvor var der dage (i hvert fald for mig) for jeg syntes, at alt så sort ud, og hvor det var svært at se det positive i noget som helst. Dér ville øvelserne og bogen have gjort underværker for mig.
Hvis jeg skal sige det helt kort, synes jeg ”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn” er en super bog. Den er nede på jorden, den er ærlig, og den er humoristisk, og de mange øvelser er prikken over i’et.
”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn” er supergod læsning, og så er det en bog, der stille og roligt kan hjælpe én til at tackle uforudsete udfordringer, spørgsmål fra bekendte og generelle bekymringer.
Jeg er selv mor til tvillingepiger. De er resultatet af et fertilitetsforløb (reagensglasbehandling), der varede i knap et år fra start til graviditet. Der var gevinst i andet forsøg, og jeg syntes selv, at det gik hurtigt.
Men sådan er det jo ikke for alle, og jeg tænker, at ”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn” er supergod (især) til de, der har ventet lang tid. For hold da op, hvor er der mange gode værktøjer til, hvordan man kan forholde sig til omstændighederne (f.eks. fertilitetsforløb). Vi havde selv en god tilgang til behandlingen og tog en dag ad gangen, men jeg kender flere som fokuserede så meget på “projekt baby”, at de ikke kunne forholde sig til andet. Her ville de have haft godt af bogen og dens mange øvelser. Havde bogen været der dengang, kunne jeg selv have fundet på at lave øvelserne, mens vi var i behandling eller evt. som forberedelse til påbegyndelsen af “projekt baby”. Alene det at man har tænkt tingene igennem, f.eks. hvem man fortæller hvad, og hvordan man forholder sig ved evt. negativ tests og ny behandling osv. gør, at man er langt bedre rustet.
Ved at læse bogen og lave øvelserne kan man forberede sig bedst muligt på den rejse, man begiver sig ud på, uanset om det drejer sig om adoption eller fertilitetsbehandling. Der er mange omveje på sådan en rejse, og det er sjældent, man bare tager den lige og korte vej. Derimod er der som regel en mening med hvorfor og hvordan tingene går som de går, og der kan øvelserne være en stor hjælp, fordi man på forhånd har gennemtænkt nogle af de situationer, man kan komme ud for.
Bogen er oplagt til alle, der påtænker at gå i gang med et fertilitetsforløb, for alle ville have godt af at sætte sig ned og tænke over, hvordan man skal forholde sig til kendsgerninger og udfordringer i forhold til fertilitetsbehandlingen (f.eks. negative tests, forkert nedregulering, manglende respons på hormoner osv. osv.). Bogens styrke er især den personlige beretning, som fanger fra første linje, og som gør, at bogen ikke virker tør og for psykologisk teoretisk, hvilket bøger inden for dette emne sagtens kan være.
Jeg er adoptivmor til en dreng fra Sydafrika, og vi var på venteliste i samlet 2½ år (da vi kom på listen var ventetiden estimeret til ca. 1 år).
Jeg har slugt ”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn” – og læst visse afsnit flere gange, fordi bogen er både relevant og vedkommende. Den har optaget min hjerne og mit hjerte i de dage, hvor jeg har læst, og jeg har grædt og grint med Liselotte. Bogen har i det hele taget sat en masse tanker i gang i vores lille familie.
Jeg kan se, at vi (selv uden at kende til dem) fulgte rådene vedrørende kommunikationsstrategi og livsindhold i vores ventetid, og det hjalp os helt sikkert, indtil vi nåede dertil, hvor vi bare fik kuller (det var dog først efterfølgende, at vi kunne se, at vi havde haft ventetidskuller). Liselottes personlige historie og de mange små cases er en stor styrke for ”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn”, og jeg tror, at det vil være en hjælp at læse bogen mens man er i venteposition, ligesom øvelserne kan være med til at give noget struktur på det kaos, ventetiden kan skabe.
Jeg er eneadoptant til en dreng fra Etiopien, og hvis vi inkluderer den forudgående fertilitetsbehandling, ventede jeg sammenlagt 5 år på at blive mor.
Helt overordnet synes jeg, at ”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn” er en rigtig god bog, der lægger op til mange gode tanker, som jeg egentlig ikke havde tænkt da jeg ventede.
Jeg kan rigtig godt lide, at Liselotte selv har været igennem forløbet og fortæller så ærligt om det, for det gør bogen meget personlig og dejlig at læse. Det er også rigtigt fint, at bogen indeholder en masse små cases fra andre mødre (både nuværende og ventende).
Det ville nok have været en hjælp for mig at læse bogen, mens jeg ventede, for jeg var selv ramt af ventekuller flere gange, og det fører jo ingen vegne hen. Jeg tror, at jeg selv ville have fået en del ud af at læse blandt andet kapitlerne, der handler om, at man i virkeligheden ikke kan kontrollere noget og om, hvad man kommunikerer ud i ventetiden, og generelt tænker jeg, at man ved at læse bogen vil kunne få ideer til at komme “bedre” gennem ventetiden og bruge tiden fornuftigt.
Hvor ER det en fornøjelse at se, hvordan du har mikset pragmatisk overskuelighed, et sprudlende sprog, generøs vidensdeling og velrettede spørgsmål til en målgruppe, der trænger til at blive taget omsorgsfuldt alvorligt. Og ja – du må gerne citere mig 😉
Liselotte Vejborg har med sin seneste udgivelse leveret et stykke værktøj, som kan hjælpe barnløse gennem den svære rejse hen mod ønskebarnet. Rejsen er svær, fordi den bibringer en altfortærende rædsel for, at projekt barn ikke lykkes, bekymring for hvordan det vil gå, hvis det nu alligevel lykkes og en ærgrelse, hvis ikke sorg, over at det skal være så forbandet vanskeligt at blive mor eller far.
Til både adoptions- og fertilitetsprocessen
De fleste af os er selvsikkert vant til, at ”vi kan få det, hvis vi kan drømme det”. Når det handler om drømmen om et barn, kan dén sætning virke som den største provokation i hele verden. Det er netop her, Liselottes bog kommer ind i billedet og tilbyder sig som refleksiv sparringspartner og et kighul til Liselottes egne og udvalgte informanters hudærlige erfaringer med at vente på barn. I Liselottes tilfælde handlede det om adoptionsprocessen, men bogen er skruet sådan sammen, at den også kan bruges af mennesker i fertilitetsbehandling. I begge tilfælde er sagen den, at der i ventetiden er flere spørgsmål end svar. De svar kan andre forsøge at give os, men dybest lander vel de svar, vi i ny og næ finder i os selv gennem refleksiv fordybelse.
I ”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter barn” får læseren en bemærkelsesværdig bred vifte af redskaber til at finde egne svar på disse spørgsmål. Bemærkelsesværdig, fordi det sker på kun 100 sider, der tilmed er sat overskueligt og indbydende op. Dermed bliver bogens indhold tilgængeligt for selv den travle eller den psykisk udmattede læser, måske fordi Liselotte Vejborg skriver i sit vanligt levende sprog, hvor en spade kaldes en spade og hvor man ikke skal læse en marathon fra punktum til punktum.
Guide med øvelseshæfte og generøs erfaringsuddeling
Liselotte skriver lige ud af posen. Læseren kan gøre det samme med større afklaring som sikkert output, for til ”Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter barn” hører et gratis øvelseshæfte, der følger bogens redskaber.